Nøjagtig som kirkerne i Danmark, har de danske sømands- og udlandskirker kæmpet for at være nærværende - på afstand bag lukkede døre. Vores udsendte har oplevet forskellige grader af restriktioner. Fra den voldsomme indespærring i Spanien, Paris og Bruxelles til præstens fysiske temperaturmålinger på menigheden i Singapore. Som pandemien bølger frem og tilbage, skifter udfordringerne. 

Hver destination har deres egne vilkår at tilpasse sig, og som organisation kan vi ikke udstikke retningslinjer, der gælder for både Frankrig og USA. Hjælpepakker er der heller ikke nogen af. 

For en sømands- eller udlandskirke er det katastrofalt, når der ikke kan sælges smørrebrød, lakrids og rødbeder på glas. Og lige nu kæmpes der med julebasaren. Den, som skal skaffe midlerne til næste års drift.

Det understreger, hvor dybt afhængige vi er af økonomisk opbakning. Fra sogne, folketinget, danske virksomheder, fonde og private. Det er ikke nogen nyhed, for det har vi altid været, men når kirkernes egen fundraising ved salg af danske varer og tilbud om fællesspisninger og egenbetaling ved vielser, dåb mv. er væk, så er det virkelig alvorligt.

De udsendte præster har alle steder kastet sig ud i og arbejdet intenst med videogudstjenester, zoom-andagter og prædiken-podcasts. Det har været en stejl læringskurve, og de fortjener stor tak for en kæmpe indsats.

På den positive bane har man flere steder lært en større gruppe af danskere at kende, alene af den grund at man fint kan deltage i en virtuel gudstjeneste, når man bor 6 timers kørsel fra kirken. I Vancouver er ”kirkegangen” således steget med 200-300 personer, fordi danskere i det nordlige British Columbia kan tilgå online. I London tiltrækker gudstjenester på zoom danskere fra hele Greater London – et område med +8 mio. indbyggere, og heraf altså en hel del danskere. Det har betydet donationer til kirkerne, som de ikke har haft tidligere, og som forhåbentlig kan lindre de økonomiske tab en anelse.

En digital tilstedeværelse kan gøre meget godt i en snæver vending, og er en landvinding i forhold til dem, der bor langt væk fra kirken. Men det digitale kan aldrig erstatte det personlige møde. Det oplever kirkerne også nu, hvor man de fleste steder åbner op så småt. Udskudte konfirmationer afholdes på p-pladser og i baghaver. Andagter i private stuer. Julebasarer bliver til webshops. Opfindsomhed og ukuelighed præger vores kirker og udsendte medarbejdere såvel som kirkerådene. Alle vil de deres kirker mere end nogensinde.

Når verden forandrer sig, bliver det væsentligt at tilbyde nærvær på nye måder overfor søfarende såvel som landkrabber. Vores behov for nærvær, og for ikke at være alene, er uforandret. Derfor er det fortsat af stor vigtighed, at vi i Danmark giver opbakning til de landsmænd, som er langt væk hjemmefra.