Fællesskab ud og hjemme

Hvor mennesker mødes

Trosfællesskab - sangfællesskab - småbørnsfællesskab - vidensfællesskab - netværk - sprogundervisning og meget andet. Vore kirker i udlandet danner ramme om rigtig mange fællesskaber. Vi er både kirke og kulturhus for danskerne, der er langt væk hjemmefra på den ene eller anden måde.

Også herhjemme i Danmark mødes gode kræfter i fællesskab om Danske Sømands- og Udlandskirkers gode sag. Ti stiftsbestyrelser, en række kredse og komiteer mødes løbende for at udføre frivilligt arbejde til gavn for kirkerne i udlandet.

Ofte er der direkte sammenhæng. Mange der selv har haft glæde af en dansk kirke i udlandet, ønsker at give noget tilbage, når de er retur i Danmark og bliver derfor frivillige, medlemmer eller støtter op på anden vis.

Fællesskab