Mange frivillige hænder

Vi søger ofte imod dem, der ligner os selv. Det gør alle folkeslag, for det er befriende og trygt at tale sit modermål og at forstå hinandens humor. Som danskere er vi kendt for vores evne til at kunne begå os alle vegne og for være nysgerrige på andre kulturer. Samtidg vil vi gerne holde fast i kultur og traditioner. Vi ønsker, at vores børn skal kende det danske sprog og fejre højtiderne, som vi selv gjorde som børn. Selv vil vi gerne møde en kirkelig betjening, som den vi kender fra folkekirken i Danmark.

I udlandet bliver kirken ofte, stedet man mødes om det danske. Vore udsendte gør et stort stykke arbejde, for at udlandsdanskere, rejsende og dansksindede kan have adgang til dette.

De frivillige i kirkeråd og menighedsråd i udlandet bærer, sammen med præsterne, dansk kultur og dansk kirkeliv med sig, og får det til at leve også dér, hvor de opholder sig. Mødregrupper, danskundervisning, koncerter og foredrag samt sang, musik og højtidsfejringer finder sted, fordi vi har behov for at fastholde vores danske identitet i større eller mindre udstrækning, og fordi mange kræfter løfter i folk.

Hver enkelt kirke i udlandet har sine egne kulturelle aktiviteter og projekter, som står i forhold til den danske menighed pågældende sted, og som ressourcerne rækker til. I New York er der fx meget småbørnsarbejde, i Bangkok er der meget diakoni og andre steder mere for au pairs, unge studerende eller pensionister.