Vi er her, når du har brug for os
Ulykker, dødsfald, naturkatastrofer og terror kan ske, hvor som helst i verden.
Når det sker, er vores præster en del af beredskabet og til stede for danskere i nød.
Vi foretager besøg på hospitaler og i fængsler, tilbyder samtaler og praktisk hjælp, og koordinerer indsatsen med de danske ambassader og konsulater. Hvor det er muligt, er præsterne udsendt som socialattacheer af Udenrigsministeriet.
Danskere i svære situationer opsøger ofte selv præsten, og vi hjælper, hvor vi kan.
Uanset hvad du står i, er du ikke alene.

Små og store katastrofer
Danske kirker uden for landets grænser gør en forskel, både i det almindelige præstearbejde og når hverdagen vælter. De skaber tryghed og sammenhæng – også når fundamentet ryster.

Marias historie minder os om betydningen af forsigtighed under rejser og om den vigtige rolle, de danske kirker spiller i at støtte nødstedte danskere i udlandet.