Bliv en del af kirkens fremtid
Repræsentantskabet er organisationens højeste myndighed og spiller en afgørende rolle i at forme kirkens fremtid.
Medlemmer af repræsentantskabet er med til at:
- træffe de store beslutninger om organisationens udvikling
- vælge formand og bestyrelse
- drøfte organisationens arbejde på tværs af landegrænser
- Og er med i et stærkt netværk af engagerede mennesker med passion for kirke og fællesskab
Repræsentantskabet mødes én gang om året, men engagementet rækker langt videre. Det er et unikt fællesskab, hvor vi sammen sikrer, at Den Danske Kirke i Udlandet fortsat er en stærk og levende organisation.
Kunne du tænke dig at være med? Kontakt os for at høre mere!
I 2025 mødes vi på Hotel Nyborg Strand lørdag 23. august.
repræsentantskab
Repræsentantskabet sikrer, at Den Danske Kirke i Udlandet ledes godt og ansvarligt. Det består af op til 144 medlemmer, der repræsenterer kirkens brede bagland.
Medlemmerne kommer fra Den Danske Kirke i Udlandets bestyrelse, de 10 danske folkekirkelige stifter, de enkelte udlandskirker samt samarbejdsorganisationer inden for kirke, søfart og udland.
På det årlige møde træffer repræsentantskabet de store beslutninger om kirkens fremtid. De vælger organisationens formand og bestyrelse, godkender bestyrelsens beretning, årsregnskab og budget – og sætter den strategiske retning for det kommende år.
bilag til REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2024
- Dagsorden 2023
- Vedtægter
- Beretning 2023
- Årsrapport 2023
- Forslag 4.1
- Forslag 4.2
- Handlingsplan 2024-2025
- Rammebudget 2025
- Referat 2024 (se evt. også livestream)
Bilag til repræsentantskabsmøde 2025 fremkommer her på siden.